
EN GRØNNERE JUL PÅ DET GAMLE GYMNASIUM🎄
Om begivenheden
EN GRØNNERE JUL PÅ DET GAMLE GYMNASIUM🎄
Ingen jul uden julemarked på Hjørring Gymnasium! Igen i år åbner vi dørene og inviterer alle til ’En grønnere jul på gamle gymnasium’. Vi glæder os til at se jer lørdag d. 28. november 2026 fra kl. 10-15!
Entréen er gratis, og der er mange gratis aktiviteter. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 📅.
Vi sætter igen fokus på, hvordan man kan holde en grønnere og mere bæredygtig jul💚. Du kan fx lave flot julepynt af gamle bøger og toiletruller, spille klimaspil og prøve Nordværks affalds-escape room. På plænen foran gymnasiet kan du hygge dig ved bålet med med varm kakao og bålkaffe med VestEvent.
Du kan også finde flotte præmier i vores juletombola og købe bl.a. kunsthåndværk og lækkerier i det store område med boder. Børnene kan få sved på panden på aktivitetsbanen, bygge julepynt af LEGO og deltage i sjove konkurrencer. Og mon ikke julemanden også kigger forbi🎅?
Der er underholdning ved gymnasiets musikelever, som spiller koncerter og går Luciaoptog🎶.
Vi glæder os til at se jer til en hyggelig, julet og inspirerende dag på det gamle gymnasium✨.
Hvis du gerne vil have en bod, kan du skrive til Maria Louise på mlh@hj-gym.dk📩


