Sydjylland

Klimadagen 2026 med lopper og klimapris

Om begivenheden

Klimadagen står i år i loppernes tegn, når en hal i Arena Aabenraa bliver omdannet til et loppemarked med genbrugstøj solgt af unge op til 25 år, som kan booke en stand på aabenraa.dk/toejloppemarked.

Alle uanset alder er dog velkomne til at kigge forbi og gøre et godt genbrugskøb. På den måde kan tøjet gøre gavn og skabe glæde hos nye ejere i stedet for at blive smidt ud.

Det er fjerde gang, Aabenraa Kommune arrangerer Klimadagen, som er en årlig dag med fokus på klima, bæredygtige løsninger og grønne fællesskaber. På dagen uddeler Aabenraa Kommune også Klimaprisen, der anerkender bæredygtige initiativer, som motiverer og inspirerer andre til at tage del i den grønne omstilling.

Det kan være en virksomhed, der satser på bæredygtigt byggeri, en idrætsforening, der sænker sit energiforbrug, en gruppe frivillige, der bekæmper madspild, eller noget helt fjerde. Læs mere og indstil din kandidat på aabenraa.dk/klimapris Se mindre

Føj til kalender (.ics)